tirsdag den 25. juni 2013

Grovædere er på vej

I denne mark er der bladlus, og derfor er mariehønsene også på vej. Hvis du opdager klumper af gule æg som på billedet, så er det mariehønen der har lagt sine æg.

Resistent rajgræs

I denne mark har der helt overvejende været dyrket hvede. Der er anvendt Hussar hvert år mod italiensk rajgræs, men i 2012 svigtede effekten. En test hos ÅU, Flakkebjerg viste herbicidresistens over for både Hussar og Broadway, som begge er såkaldte ALS-hæmmere. Topik, som er en såkaldt fob, har effekt, men der går nok ikke længe før det middel heller ikke virker. Hvordan løser man problemet?

Forskellige tiltag, som kan sanere i mængden af ital. rajgræs:
  • Det afgrænsede område med resistent rajgræs skal slås af nu og her, så der ikke kastes frø (der er endnu ikke dannet frø, så afgrøden kan evt. anvendes som foder)
  • Meget mere vårsæd i sædskiftet fremover.
  • Sen såning af vinterafgrøder, så mindre græs spirer frem.
  • Evt. tidlig pløjning og nedvisning med glyphosat før såning vintersæd, dvs. falsk såbed.
  • Lade frø ligge urørt i stub så lang tid som muligt efter høst - det sikrer størst mulig ødelæggelse af frøenes spireevne
Har du andre forslag?

torsdag den 13. juni 2013

Se videoen "Få styr på Septoria", hvor specialkonsulent Marian Damgaard Thorsted fortæller om sygdommen.

onsdag den 12. juni 2013

Meldug

De grå pletter man ser på bladene her er meldug, og kan kradses af med neglen. Meldug anbefales kun bekæmpet indtil skridning, hvilket betyder at det ikke længere er aktuelt at bekæmpe meldug i mange marker.

mandag den 3. juni 2013

Skal du bekæmpe hvedegalmyg i år?



I videoen kan du se, hvordan du nemt sætter fælder op i hvedemarken og finder ud af, om det er rentabelt at behandle marken.

Se video

Forebyggelse af Septoria

Jeppe har valgt at beskytte hveden mod Septoriaangreb i vækststadie 37-39, ved at vælge ca. 30 % af en normaldosering af et middel som har virkning mod Septoria (strategi 3 i skemaet herunder). Hos Jeppe havde der i uge 22  været 4-5 nedbørsdage med over 1 mm efter at hveden havde været i vækststadie 32. Septoriatimeren har endnu ikke foreslået Septoriasprøjtning. En uge før der blev sprøjtet fandt Jeppe og hans konsulent, Tommy, meldug i afgrøden, men kun helt nede i bunden. Jeppe valgte at se efter meldug igen før sprøjtningen blev udført den 28. og 29. maj, og vurderede, at der ikke var behov for at tage meldugmiddel med. Der var fortsat kun meldug i bunden af afgrøden. Kun hvis der er over 25 % planter med angreb på de tre øverste planter er der behov for at tilsætte et meldug middel, når sorterne er Mariboss og Hereford. 

 


















 Figur 1. Fire relevante strategier for svampesprøjtning i hvede. Vækststadier, omtrentlige datoer og doseringsintervaller er angivet. I de angivne doser efter vækststadium 31 er doseringen mod meldug ikke indeholdt