Overvej at lave din egen sortsblanding

Enhver sort har sine stærke og svage sider. Når du blander 2-4 sorter, opnår du blandt andet større robusthed over for sygdomme og en bedre overvintring, end når sorterne vokser hver for sig.

Sortsblandinger kan fremstilles hjemme på bedriften.

Inspirationsark: Lav din egen sortsblanding

Vælg hvedesorter med omhu

Forsøgene er ved at være høstet, og resultaterne kan ses på www.sortinfo.dk.

Med et klik på musen kan udbytter, foderværdi, overvintringsevne, resistens, udbyttestabilitet og mange andre parametre bringes frem let og overskueligt. 

Dermed er der rig mulighed for at hælde den bedste hvedesort i såmaskinen.

Se resultater fra årets landsforsøg i hvede.

Goldfodsyge i en del hvedemarker

I år ses goldfodsyge i en del hvedemarker med forfrugt korn. Planterne nødmodner, og aksene har golde eller skrumpne kerner. Latitude-bejdsning af såsæden kan udsætte angrebstidspunktet.

Som i tidligere år kan der købes udsæd af forskellige vinterhvedesorter, der er Latitude-bejdsede. Merprisen er ca. 200 kr. pr. hkg. Tjek dosis af Latitude, når du køber udsæd bejdset med Latitude. 200 ml pr. hkg anbefales.

Latitude-bejdsningen er primært aktuel i 2. og 3. års hvedemarker samt efter flere års korndyrkning, hvor der sås tidligere end omkring den 20.- 25. september.

Fortsat mange bladlus...

 

I år har der været mange bladlus i hveden hos IPM demoværten Jeppe Mouritsen. Der blev sprøjtet med et pyrethroid d. 8. juli, og det er svært at vurdere hvor meget gavn sprøjtningen har haft. Der er mange bladlus i hvedeaksene på nuværende tidspunkt.

Væselhale leger skjul

Væselhale er ikke nem at finde i en hvedemark, for den er så blød i stråene, at den hænger nede i afgrøden. Ofte er det nemmest at finde den i kørespor, hvor de tynde strå hænger på tværs. Det er en stor fordel at opdage væselhale tidligt inden den breder sig, så spredning og opformering kan forebygges. Kemisk bekæmpelse nemlig meget besværlig.

Grovædere er på vej

I denne mark er der bladlus, og derfor er mariehønsene også på vej. Hvis du opdager klumper af gule æg som på billedet, så er det mariehønen der har lagt sine æg.

Resistent rajgræs

I denne mark har der helt overvejende været dyrket hvede. Der er anvendt Hussar hvert år mod italiensk rajgræs, men i 2012 svigtede effekten. En test hos ÅU, Flakkebjerg viste herbicidresistens over for både Hussar og Broadway, som begge er såkaldte ALS-hæmmere. Topik, som er en såkaldt fob, har effekt, men der går nok ikke længe før det middel heller ikke virker. Hvordan løser man problemet?

Forskellige tiltag, som kan sanere i mængden af ital. rajgræs:

• Det afgrænsede område med resistent rajgræs skal slås af nu og her, så der ikke kastes frø (der er endnu ikke dannet frø, så afgrøden kan evt. anvendes som foder)
• Meget mere vårsæd i sædskiftet fremover.
• Sen såning af vinterafgrøder, så mindre græs spirer frem.
• Evt. tidlig pløjning og nedvisning med glyphosat før såning vintersæd, dvs. falsk såbed.
• Lade frø ligge urørt i stub så lang tid som muligt efter høst - det sikrer størst mulig ødelæggelse af frøenes spireevne

Har du andre forslag?

Se videoen "Få styr på Septoria", hvor specialkonsulent Marian Damgaard Thorsted fortæller om sygdommen.

Meldug

De grå pletter man ser på bladene her er meldug, og kan kradses af med neglen. Meldug anbefales kun bekæmpet indtil skridning, hvilket betyder at det ikke længere er aktuelt at bekæmpe meldug i mange marker.

Skal du bekæmpe hvedegalmyg i år?

I videoen kan du se, hvordan du nemt sætter fælder op i hvedemarken og finder ud af, om det er rentabelt at behandle marken.

Se video

Forebyggelse af Septoria

Jeppe har valgt at beskytte hveden mod Septoriaangreb i vækststadie 37-39, ved at vælge ca. 30 % af en normaldosering af et middel som har virkning mod Septoria (strategi 3 i skemaet herunder). Hos Jeppe havde der i uge 22  været 4-5 nedbørsdage med over 1 mm efter at hveden havde været i vækststadie 32. Septoriatimeren har endnu ikke foreslået Septoriasprøjtning. En uge før der blev sprøjtet fandt Jeppe og hans konsulent, Tommy, meldug i afgrøden, men kun helt nede i bunden. Jeppe valgte at se efter meldug igen før sprøjtningen blev udført den 28. og 29. maj, og vurderede, at der ikke var behov for at tage meldugmiddel med. Der var fortsat kun meldug i bunden af afgrøden. Kun hvis der er over 25 % planter med angreb på de tre øverste planter er der behov for at tilsætte et meldug middel, når sorterne er Mariboss og Hereford. 

 

 Figur 1. Fire relevante strategier for svampesprøjtning i hvede. Vækststadier, omtrentlige datoer og doseringsintervaller er angivet. I de angivne doser efter vækststadium 31 er doseringen mod meldug ikke indeholdt



Se video med radrensning i vinterhvede

Her ser du radrensning i vinterhvede hos IPM-demovært Jeppe Mouritsen. Der er sået på 25 cm rækkeafstand med henblik på radrensning. Hveden er sået sent, og der er kun lidt ukrudt, selv om der ingen bekæmpelse er gennemført i det våde efterår 2012. Marken har fået hønsemøg her i foråret. Det skal blive spændende at vurdere resultatet om 3-4 uger, herunder om radrensningen sætter skub i nyfremspiring af ukrudt, og om den lidt tynde afgrøde har gavn af, at husdyrgødningen bliver indarbejdet let i jorden i forbindelse med radrensningen. Radrenserudstyret er venligst stillet til rådighed af Yding Smedje.

Følg med i, om der er risiko for Septoria hos Jeppe

   Jeppe i gang med klargøring af septoria-timeren.

Hos Jeppe som er IPM-demovært ved Horsens skal Septoriatimeren ud i hvedemarken for tredje år i træk. 
 Status efter vinteren var, at batteriet krævede en ”bytter”. Desuden skulle flere af stikkene i timeren afmonteres og monteres igen før der var forbindelse. Endelig skulle softwaren i timeren opdateres, hvilket blev gjort on-line fra det tyske firma som servicerer timeren.

Septoria-timeren er en lille vejrstation som måler bladfugt, temperaturer, nedbør m.m. Timeren  hjælper landmanden med at tage en beslutning om, hvornår der er behov for at foretage svampebekæmpelse mod Septoria i hans hvedemarker. Landmanden får en sms fra timeren, når svampebekæmpelse anbefales.

Nu er timeren forårsklar, og du kan følge målingerne på nettet her: Septoriatimer - vælg ST 14 Horsens

Du kan også læse mere om timeren her:  Septoria-timer beregner risiko for angreb af Septoria i marken

  

Rettidighed og godt håndværk

Nu hvor foråret endelig er kommet, er udfordringen at få taget alle de 'rigtige' beslutninger, så udbyttet i hvedemarken kommer i top. Det er sjældent muligt at gøre alt helt perfekt, så det kan være godt at have overblik over de faktorer, der betyder mest. Sidste år analyserede vi sammen med forskerne ved Århus Universitet, hvilke faktorer der betyder mest for udbyttet i korn. Konklusionen er meget enkelt vist i 'lagkagen'.

Rettidighed er den største bid af lagkagen. Det betyder eksempelvis, at du får fuldt udbytte af bekæmpelsen af rajgræs og hejrearter ved at få sprøjtet her om en uges tid, når der lige er kommet vækst i græsserne, men uden at græsukrudtsplanterne har vokset sig store. Ja, på lune lokaliteter kan det allerede være nu i kommende dage. Bekæmpelse af græsser her om foråret er også et eksempel på, at timing betyder mere end dosis, når blot middelvalg er korrekt.

Etableringen er også vigtig. Her i det tidlige forår kan det være en god øvelse at vurdere, om såarbejdet i efteråret var optimalt. Eksempelvis kan for dyb såning have ført til svage planter, som kommer sent igang eller måske helt er udvintret. Jeg linker til et skema, som måske kan være til inspiration ved vurdering af dit såarbejde i efteråret: Giv såbedet karakter 

Skal man først så vårbyg i eller bekæmpe ukrudt?

Isået vårbyg i vinterhvedemark.         Foto: Morten Haastrup

Hvad skal man først, så vårbyg i eller bekæmpe ukrudt, hvis dele af hvedemarken er udvintret? Særligt i det jyske, var efteråret 2012 meget vådt. Flere steder blev der sået hvede i et dårligt såbed, og i kombination med barfrost betyder det, at der er marker hvor der mangler hvedeplanter.

I de fleste tilfælde bør der først bekæmpes ukrudt, når vårbyggen er kommet op, så der kan laves en samlet bekæmpelse hvis der ikke er græsukrudt. Det kan være nødvendigt at lave en bekæmpelse af græsukrudt før isåning af vårbyg, hvis jorden kræver en grundig bearbejdning før såning, og der ikke er bekæmpet græs i efteråret. Hvis der skal bekæmpes græsukrudt med f.eks. Atlantis eller Broadway kan det ske med minimal påvirkning af vårbyg umiddelbart efter isåning. Græsukrudt volder især tab i åbne afgrøder med lav konkurrenceevne.

Hold væselhale borte fra af hegn og markkanter

En erfaren frøavler fastslog på et møde for et par uger siden, at væselhale skal holdes i skak ved at undgå bare pletter i hegn og markkanter. Og kommer der åbne pletter, så skal der sås lidt rødsvingel for at reparere plantedækket. Væselhale trives lige som burresnerre og gold hejre vældig godt, hvor andre plantearter er ryddet ved pløjningen eller som følge af afdrift med glyphosat. Som frøavler er der god grund til at gøre alt for at holde væselhale helt væk.

Er tippet med at iså rødsvingel også realistisk at føre ud i livet for alle andre planteavlere? Hvad mener du? Har du andre bud på at sikre en stabil markkant, det ikke giver husly for besværlige ukrudtsarter?

Som billedet viser, kan væselhale også blive et seriøst problem i vinterhvede.

Valg af dyser i tripletten

IPM demoværterne Peter Michaelsen og Morten Toft har valgt dyser til deres nye Amazone UX6200 sprøjte og er klar til en ny vækstsæson, selv om foråret lige nu er forsinket. Morten fortæller, at de har valgt 03 refleksdyser og 03 kompakte luftinjektionsdyser fra TeeJet samt den såkaldte Turbodrop HiSpeed dyse fra Agrotop, der vinkler 10 grader frem og 50 grader tilbage. En 03 (blå) dyse passer til de fleste opgaver, hvor vi anvender fra 120 l ved Roundupsprøjtning til omkring 175-200 l mod svampe i hvede og kartofler. Vi har især haft god effekt af 03 refleksdysen mod græsukrudt (rajgræs) med Hussar/Broadway, hvilket godt kan skyldes, at denne dyse er ”født” med en 15 graders vinkling. Forsøg har da også vist bedre effekt ved sprøjtning med fremadrettede dyser mod ”strittende” græsukrudt med midler med bladeffekt.

De kompakte 03 luftinjektionsdyser anvender vi bl.a ved svampesprøjtning i hvede og kartofler, men også ved ukrudtssprøjtning med jordmidler (Boxer) om efteråret, hvor der på den relativ bare jord er risiko for vinddrift, og dysen reducerer jo vinddriften, selv om der også er relativ begrænset vinddrift med 03 refleksdysen.

Den nye Turbodrop HiSpeed dyse er en alm. luftinjektionsdyse og skal derfor anvendes ved et højere tryk (5-8 bar) og vi har derfor valgt en 025. Vi vil bl.a bruge dysen til svampesprøjtning i kartofler og hvede. I kartofler har der jo været gode erfaringer i de få forsøg, der er udført med vinkling, så det vil vi prøve, slutter Morten.

Princippet i refleksdysen er, at væskestrømmen reflekteres i dysen, hvorved der sker en vinkling på 15 grader. En 03 (blå) refleks- eller lavdriftdyse er en god all round dyse.

Kend dit ukrudt, og de midler som kan bekæmpe det!

Indrømmet, det kan være svært at kende de ukrudtsarter man har i sin mark, især mens det er så småt at man får den bedste bekæmpelse af det.

Ved du, at du kan få hjælp her: Ukrudtsnøgle i Planteværn Online. Du kan finde de mest almindelige arter indenfor frøukrudt (2-kimbladet) og græsukrudt(1-kimbladet). Klik på billederne i ukrudtsnøglen, og du kan læse lidt om arternes biologi, og om de forvekslingsmuligheder der kan være med andre arter. Du kan også købe abonnement til Planteværn Online, og får herved bl.a. mulighed for at se, hvilken virkning forskellige middelblandinger har på dine ukrudtsarter. Som tommelfingerregel skal midlet eller middelblandingen der vælges give mindst 85 % effekt mod ukrudtet.

Vindaks eller Agerrævehale?

Ta’ notesblokken med i førerhuset

Lars Korsholm Hansen bruger tiden i førerhuset til at få overblik over, om der er behov for at bekæmpe ukrudt i løbet af april,  når han spreder gødning i hveden. I efteråret har han sprøjtet med 1,5-2 liter Boxer + 0,04 l DFF + 0,15 l Briotril pr. ha. Det plejer at være så effektivt, at det kun er nogle få marker med mange burresnerre, hvor disse med sikkerhed skal bekæmpes i april-maj. Lars prøver at få det til at passe, så han selv spreder gødning eller sprøjter med mangan i de marker, han gerne vil have gennemset for ukrudt.  Registrering af behovet for opfølgende ukrudtsbekæmpelse i foråret er det muliges kunst. Lars regner med, at en grundig gennemgang tager omkring 1 time pr. 20 ha, så der er ikke tid til at gå alle ca. 200 ha med hvede igennem. Den grundige gennemgang må målrettes de marker, hvor usikkerheden om behovet for forårsopfølgning er størst.

Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne

I efteråret var der flere steder i landet for vådt til at kunne få sprøjtet mod ukrudt. Det er muligt at begynde at se efter, hvilke ukrudtsarter der er dominerende, så middelvalget kan ske. I et projekt i samarbejde med ÅU har vi set på hvor tidligt det kan lade sig gøre at gå markerne igennem for ukrudt. Det viste sig, at de vinterannuelle arter, dvs. dem som spirer frem allerede fra efteråret, godt kan registreres allerede i marts, men der kommer en yderligere fremspiring i løbet af april-maj. De sidst fremspirede får ikke betydning i normalt udviklede hvedemarker. Som forventet så vi også, at de snerlepileurt først kommer i løbet af april.

I dag er der stadig frost i jorden, så det er tid til at teste, hvordan vi kan køre en blog om vinterhvede i vores IPM-projekt. Hvordan skaber vi en levende historie, hvordan principperne om integreret plantebeskyttelse (IPM) kan bidrage til høj sikkerhed i dyrkning af vinterhvede, så vi opnår høje udbytter og en solid bundlinje. Integreret plantebeskyttelse i vinterhvede handler om at skabe de bedste vækstbetingelser for afgrøden, valg at sunde og gode sorter, følge afgrøden tæt i vækstsæsonen, og sætte ind med planteværn efter behov. Der er udsigt til, at industrien i fremtiden kun opdager få nye aktivstoffer, der bliver udviklet til nye bekæmpelsesmidler. Derfor er det vigtigt, at vi holder hus med de midler vi har. Integreret plantebeskyttelse handler også om at vi tænker os om, og bruger midlerne så på en måde, så vi forebygger udvikling af pesticidresistens.